Vores næste roskole åbner i foråret 2027.
Vil du have en mail,
når tilmeldingen åbner, så klik her.

Roskolen i Holbæk Kajakklub
For havkajakroskolen gælder det, at vi ønsker at videregive den glæde, vi selv har ved at ro
kajak!
Den første gang tager vi kajakkerne med i svømmehal, så du i varmt vand kan lære nogle
basale færdigheder – blandt andet hvordan du kommer op i kajakken igen, hvis du er uheldig
at kæntre.
Herefter vil vi ro på Holbæk Fjord, hvor undervisningen vil foregå ved, at vi ror ture, og du
undervejs lærer, hvordan du håndterer kajakken. Vi vil lave redningsøvelser hver gang, så alle
er fuldt fortrolige med at redde og blive reddet!
Forudsætninger for deltagelse i roskolen:
At du ikke lider af sygdomme, som har betydning for sikkerheden
At du aflægger 600 m svømmeprøve i en svømmehal inden roningen starter (vi
arrangerer et tidspunkt, hvor vi kan gøre det sammen)
At du ikke har dårlige håndled og skuldre
At du er fortrolig med vand og med at få hovedet under vand
At du forpligter dig til at overholde klubbens regler og instruktørernes anvisninger
At du kan kunne deltage i mindst 80% af forløbet
At du senest ved kursets start har betalt roskolegebyret
Mål for roskolen
Målet med roskolen er at blive ”klubfrigivet”. Du skal have deltaget i mindst 80 % af
undervisningen og roet 50 km. senest den 16. august.
Når du er frigivet, får du kode til klubhuset, og at du kan komme og ro i klubbens kajakker –
enten alene eller sammen med andre frigivne.
Derudover vil du som ”klubfrigivet” kunne deltage i de ture, som klubben arrangerer.
Uddrag fra klubbens frigivelseskrav:
For at blive ”klubfrigivet” kræves følgende:
At du i 3-5 m/s vindstyrke kan udføre en solo- og en makker-redning. Kan du kun
makkerredningen, kan du blive frigivet til at ro sammen med en makker; men ikke
alene.
At du kan svømme 600 m
At du har roet 50 km
At du i rimelig grad virker sikker og tryg i kajakken
At du har færdigheder, så du kan ro kajakken i et rimeligt tempo (dvs. 5 km/h)
At du har læst klubbens sikkerhedsreglement og vedtægter
Almen adfærd og modenhed, herunder vægtning af realitetssans omkring egen
formåen og egne begrænsninger
Endvidere gælder følgende hvis du er under 18 år:
Kun personer der er fyldt 15 år kan frigives
At du har en underskrevet indmeldelseformular af forældre eller værge