Referat af generalforsamling i HKK, den 29 januar 2006
Der var 16 medlemmer, som mødte frem.
1. Valg af dirigent:
Hans Thor blev valgt og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Formandens beretning:
Se bestyrelsens beretning her
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab:
Jimmy fremlagde regnskabet, vi har en sund økonomi, vi har i år sparet 50.000,- kr. sammen i kontanter og der skulle gerne komme 50.000,- kr. mere i kassen når kontingentindtægter er kommet ind. Regnskabet blev godkendt.
4. Kontingent fastsættelse:
Bestyrelsens forslag om uændret kontingent blev vedtaget.
5. Valg af bestyrelse:
Kasserer Peter Christensen valgt for 2 år.
Best. medl. Jimmy Justesen valgt for 2 år.
Best. medl. Christina Grønborg valgt for 2 år.
Best. suppleant Per Olsen valgt for 1 år.
7. Valg af revisorer:
Jimmy Justesen for 1 år.
Revisor suppleant Peter Agerbæk for 1 år.
8. Indkomne forslag:
Bestyrelsen spørger om generalforsamlingens godkendelse til at optage 2 lån a 100.000,- kr., i forbindelse med vores byggeri, til dækning af de 100.000,- kr. vi har fået af bygge- og anlægsfonden, men som vi først kan få udbetalt når byggeriet er færdigt. Det andet lån er til hvis vi ikke kan holde os inden for det beløb vi har samlet sammen. Lånene er rentefrie hvis vi låner pengene igennem DIF. Bestyrelsen får tilsagn fra generalforsamlingen om at vi må optage lån.
Bestyrelsen foreslår at indkaldelse til generalforsamling kan ske via mail, dette bliver vedtaget.
Evt.:
Der bliver ytret ønske om en hurtig kajak, men der bliver formentlig ikke investeret i nye kajakker i år på grund af klubhusbyggeri.
Med hensyn til frigivelse i havkajak. Elever følger den almindelige roskole og læres efterfølgende entring i havkajak og bliver derefter frigivet til havkajak.
Per Lind foreslår ekstra pagajfastgørelse på turbåde til havkajakentringer.
Den gyldne pagaj blev overrakt af Carsten og Christina til Jimmy, som erkendelse for hans store arbejdsindsats for klubben.
Der blev givet chokolade til Per Thorsen og Per Rolmer for at ha roet over 1000 km og til Henning Hansen og Per Lind for at ha roet over 500 km.
Der bliver forslået at kontakte Venstrebladet og få dem til at skrive en artikel om os og alt det der skal ske i HKK. Jimmy kontakter dem.
Referent:
Christina Grønborg