Tilstede: 25 fremmødte medlemmer.
1. Valg af dirigent:
Hans Thor blev valgt og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Formandens beretning:
Se bestyrelsens beretning her
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab:
Peter Christensen fremlagde regnskabet, som er på ca. 196.000 kr. når alt er betalt, heraf er 140.000 kr. tilgået fra kommunen til bygning af klubhus samt tilskud fra forskellige fonde til indkøb af polokajakker og poloudstyr.
Per Thorsen ønskede fremover regnskabets ”punkt 13. Udgifter vedligehold materiel” opdelt i udgifter til nyanskaffelser og i udgifter til vedligeholdelse. Ønsket imødekommet.
Regnskabet blev godkendt.
4. Kontingent fastsættelse:
Bestyrelsen foreslår kontingentetforhøjelse med 12.5% således at:
|
Voksen (18 år og derover): |
kr. |
900,00 |
|
Børn (8 år til og med 17 år) og personer under uddannelse: |
kr. |
650,00 |
|
Familie (Samme bofælles adresse): |
kr. |
1.550,00 |
|
Passivt medlemskab, enkelt: (uændret) |
kr. |
200,00 |
|
Passivt medlemskab, familie: (uændret) |
kr. |
400,00 |
|
Gæstekontingent er 50% af ovenstående kontingenttakster |
|
|
Endvidere er:
|
Nøgle anskaffelse (uændret): |
Kr. |
100,00 |
|
Genanskaffelse af ny nøgle (uændret): |
Kr. |
100,00 |
|
Roskole børn og personer under uddannelse: |
Kr. |
850,00 |
|
Roskole voksne: |
Kr. |
2.000,00 |
|
Rykkergebyr (uændret): |
Kr. |
50,00 |
Forhøjelsen begrundes med, at der planlægges byggeri af nyt klubhus og med, at klubbens kontingent er lavt i forhold til andre kajakklubbers kontingent.
Bestyrelsens forslag om kontingentetforhøjelse blev godkendt.
5. Valg af bestyrelse jf. §16:
Formand: Bolette Fokdal genvalgt for 2 år
Best. medl. Henning Hansen genvalgt for 2 år.
Best. medl. Hans Thor Olsen genvalgt for 2 år.
Best. medl. Knud-Erik Sørensen (sekretær) valgt for 1 år og afløser Christina Grønborg
Best. suppleant Per Olsen genvalgt for 1 år.
6. Valg af revisorer jf. §20:
Jimmy Justesen genvalgt for 1 år.
Revisor suppleant Peter Agerbæk genvalgt for 1 år.
7. Indkomne forslag:
Bestyrelsen stiller følgende forslag:
1
Bestyrelsen beder om
generalforsamlingens tilladelse til at optage lån på op til kr. 500.000kr.
Forslaget godkendt.
2
På grund af plads mangel i båd
huset vil det være sådan, at har man ikke roet min. 100 km i sommer sæsonen kan
man blive bedt om at fjerne sin kajak. Har man flere kajakker er det 100 km.
pr. kajak.
Medlemmer, der fremover ønsker at få en plads til deres kajak skal have roet
min. 100 km i sommer sæsonen før.
Roskole elever kan, hvis der er plads, have deres egen kajak liggende i roskole
perioden.
Forslaget godkendt
Ad.
1) Bolette forventer at lånet optages med det nye klubhus som sikkerhed, og det
forventes, at der afdrages med omkring 30.000 per. år svarende til ca. 1/3 af
kontingentet.
8. Evt.:
Der blev udtrykt ønske om, at tidspunkter for afholdelse af handikaproning og polokajakroning forskydes således, at der er mulighed for, at man kan deltage i begge. Bolette tager dette med i fremtidig planlægning.
Vi kan ikke lave temporoning eller handicaproning på dage med roskole, da der i givet fald vil mangle kajakker. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at det ligger samtidig med polotræning, da der her er person sammenfald. Måske skal polo og roskole afvikles samtidig.
Bolette: Allan vil gerne være tovholder på handikaproning samt træningsdage.
Roskolen 2007 forventes at afholdes tirsdag og torsdag aften og endvidere roning lørdag og søndag kl. 08:00, hvor nybegyndere har mulighed for at få øvelse og erfaring.
Kristine og Vivi tilbyder at bistå ved roskoleaktiviteter.
Der er ved at blive planlagt tider i svømmehallen både for roskole og for øvrige medlemmer, med det formål at træne entringer. Det er hver enkelt medlems ansvar at øve entringsøvelser, og alle opfordres derfor til at møde op i svømmehallen for at træne.
Per Lind opfordrede atter til at vi monterer selvredningsudstyr på nogle af klubkajakkerne. Bestyrelsen er positiv overfor ideen, og vil prøve det
Der vil fremover også være 2 havkajakker til afbenyttelse. Hvis man vil benytte havkajak skal man lære sig at entre havkajak. Hvis man ror havkajak, men ikke er frigivet til havkajak, så må man ikke ro alene. Man går ikke ud i en kajaktype, som man ikke er frigivet til.
Peter Christensen vil udsende en ny adresseliste og heri markere de personer i klubben, som må frigive til de forskellige kajaktyper.
Bolette opfordrede medlemmerne til at forbedre deres ro-færdigheder på forskellig måde, og var også villig til, at der kunne anvendes klubmidler i denne forbindelse. Der var bred tilslutning til, at invitere en super-instruktør til eksempelvis at undervise i ro-teknikker også med forskelligt udstyr. Det er brugt før, at både klub og medlemmer kan bidrage med økonomi til et sådant arrangement.
Der afholdes ”Store havnedag” den 12. maj 2007 og klubben vil også gerne deltage. Se mere på www.gammelhavnforum.dk.
Der afholdes dialogmøde med kommunen. Holbæk kajak klub er også inviteret.
Andreas påpegede, at der ikke var noget om polokajak på hjemmesiden. Peter Christensen opfordrede til, at man sender billeder til ham, så skal klubbens hjemmeside nok blive opdateret.
Peter Agerbæk vil også gerne tage billeder til siden.
Per Thorsen og Peter Agerbæk vil gerne stå for Aktivitetskalenderen igen. Der er bl.a. planer om en tur til Sverige igennem sammenhængende søer. Der forventes ca. 75 km på i alt 3 dage.
Selvom bl.a. Skjern Å ikke er med i kalenderen i år, så er andre gamle kendte ture med, om end i et lidt andet arrangement end tidligere.
Vivi foreslår en pigetur til Mølleåen. Vivi vil gerne påtage sig at arrangere turen og vil komme med en dato for afholdelse.
Bolette ønsker Roskole Weekend afholdt den 18 til 19 august i år.
Andreas foreslår, at der en gang imellem afholdes entringsarrangementer ved en god strand i stedet for, at det, som for det meste, foregår i fjorden. Polo-, motions- og hav-kajak.
Der blev overrakt chokolade til Per Rolmer og Per Thorsen for at have roet over 1000 km og til Peter Agerbæk for at have roet over 500 km.
Den gyldne pagaj blev overrakt af Jimmy til Andreas, som erkendelse for hans store udholdenhed og arbejdsindsats for klubben.
Referent:
Knud-Erik Sørensen
14. februar 2007.